Efter et år præget af sorg og svære minder kan det nu officielt bekræftes, at det berømte hjem, som den folkekære danske musiker, kunstmaler og entertainer Johnny Madsen skabte og elskede på Fanø, er sat til salg af hans næreste gennem elleve år, Rosita Jørgensen. Boligen har stået som et levende monument over kunstnerens liv og virke, men nu har Rosita truffet den svære og følelsesladede beslutning om, at det er tid til at lade et nyt kapitel begynde i historien om huset – og for hende selv.
Villaen, der ligger i naturskønne omgivelser midt på Fanø, er ikke en almindelig ejendom. Med sine imponerende 354 kvadratmeter rummer den et stort atelier, flere stuer, køkken, fem værelser og tre badeværelser – alt sammen præcis som Johnny og Rosita havde formet det gennem årene. For mange er huset langt mere end mursten og maling; det står som et monument over en kunstners livsværk, et hjem hvor utallige sange blev skrevet, hvor pensler blev dyppet i farver, og hvor kreativiteten flød frit.
Men sorgen har sat sine spor. Johnny Madsen døde den 4. november sidste år efter længere tids sygdom, 73 år gammel, og efter hans bortgang føltes hjemmet både kraftfuldt og tomt på samme tid. Rosita fortæller åbent, at hun har båret både kærlighed og forpligtelse i sit hjerte, men at huset i dag er blevet et symbol på den tid, der er forbi. Hun siger, at vedligeholdelsen af en så stor ejendom er blevet en tung byrde for hende alene, og at det derfor er tid til at sige farvel til den fysiske ramme, hvor så mange minder blev skabt.
Beslutningen om at sætte huset til salg kommer med en markant og personlig betingelse: Rosita planlægger at få tinglyst en klausul, som forbyder produktionsholdet bag tv-serien «Ja for Fanø» nogensinde at sætte deres fod indenfor i huset. Ifølge hende var tv-optagelserne ikke i overensstemmelse med det, Johnny brændte for, og hun oplevede, at det tv-projekt havde haft en negativ indvirkning på hans sindstilstand og kreative processer i hans sidste leveår. Hun understreger, at dette ikke er en beslutning taget af nag, men et forsøg på at bevare de minder og den integritet, hun mener, Johnny fortjente.
Under interviewet nævner Rosita flere gange de intense følelser, der har været forbundet med livet med en kunstner som Johnny Madsen: både de glade dage med latter og musik, og de svære øjeblikke, hvor sygdom og offentlighedens krav pressede på. Hun deler også, at hun har overvejet, om huset måske kunne omdannes til et åbent kunstatelier eller et lille museum, som kunne invitere fans og kunstinteresserede indenfor for at opleve Johnnys ånd og værker i de rammer, hvor de blev skabt. Flere potentielle købere skulle allerede have vist interesse, men Rosita understreger, at huset kun må komme i hænder, som respekterer dets historie og kunstnerens ånd.
For lokalområdet og fans har nyheden om salget vakt både vemodige og nysgerrige reaktioner. Villaen, der gennem årene er blevet et kendt syn og et kulturelt vartegn på Fanø, vil uden tvivl tiltrække opmærksomhed, når den nu kommer på det åbne boligmarked. Mange undrer sig over, hvem der kan og vil overtage et hjem med så stærke følelser bundet til væggene, og om det nogensinde vil blive det helt samme uden Johnny Madsens varme tilstedeværelse.
Rosita siger afslutningsvis, at hun ønsker at ære Johnnys minde og give plads til nye historier, men at hun samtidig bærer en dyb taknemmelighed for de år, de havde sammen. Huset står nu som et symbol på både kærlighed, kunst og farvel – og snart vil det, for første gang i mange år, byde nye mennesker velkommen gennem sin dør.
