Det kom som et chok, der ramte den folkekære forfatter og instruktør Hella Joof som et lyn fra en klar himmel. Blot få dage efter de intense optagelser til hendes nyeste film, “Nøjsomheden”, blev den 63-årige stjerne ramt af en alvorlig nethindeløsning. En tilstand, der ikke blot satte en midlertidig stopper for hendes arbejdsliv, men som tvang hende til at se frygten i øjnene, mens hun befandt sig midt i en afgørende fase af sin karriere.
Nethindeløsningen blev opdaget for sent, da Hella Joof i starten ikke tolkede symptomerne som et “gardin, der faldt ned”, men derimod som forstyrrelser i siden af synsfeltet. Hun havde gået med problemet i for lang tid, før hun fik søgt den nødvendige hjælp, hvilket har efterladt hende med følger, hun nu skal lære at leve med. Det har resulteret i arvæv, som gør synsfeltet mindre, og som kræver, at det andet øje må kompensere for det tabte.
I alt har Hella Joof været igennem tre operationer, et forløb hun beskriver som værende ekstremt hårdt og presset. Hun har måttet ligge under kniven med den angstprovokerende tanke om, at hendes vigtigste redskab – evnen til at se – lå direkte i kirurgens hænder. Denne dybe krise har tvunget hende til at reflektere over livet og sin egen dødelighed. Hun indrømmer åbent, at hun har haft lange, intense samtaler med Gud undervejs for at finde en mening med den pludselige lidelse, der ramte hende, mens alt hun arbejder med, netop har noget med det visuelle at gøre.
For at navigere i hverdagen har hun måttet ty til kreative løsninger, ligesom hun gjorde det med Troels Lyby i sin tidligere film “En kort en lang”. Hun har bestilt en række øjenklapper i forskellige farver, så hun kan matche sit tøj, mens hun giver sit øje ro til at hele. Nu er hun dog gået over til briller, da hendes øjne ikke længere ser ens, og hun skal vænne sig til en hverdag, hvor synet aldrig bliver helt det samme som før.
Selvom hun stadig oplever “bølger” i sit syn, er Hella Joof taknemmelig for, at hun stadig kan læse og se verden omkring sig. Hun udfører ihærdigt sine samsynsøvelser i håbet om, at hjernen kan kompensere for de skader, nethindeløsningen har efterladt. Hun har måttet justere sine egne succesparametre; før i tiden var hun hende, der kunne spotte et skilt på lang afstand før alle andre, men i dag sætter hun pris på det, hun har tilbage. Det har været en lærerig, om end smertefuld rejse, hvor hun har lært at acceptere, at kroppen sætter grænser, hun ikke tidligere har kendt til.
