Naar man melder sig til et stort og nervepirrende tv-eksperiment som “Gift ved foerste blik”, goer man det tildels med et hjerte fuld af uforloeste droemme og klare forestillinger om, hvordan fremtiden skal tage form. Det var praecis den virkelighed, Line stod i, da rejsen startede. Inden de stroemlinjede kameraer rullede, og den store kaerlighedstest for alvor tog fart, havde hun gjort sig dybe tanker om den mand, hun haabede på at blive matchet med. Til en begyndelse havde hun nemlig vaeret helt staalsat paa, at hendes kommende aegtefaelle helst ikke maatte have et barn i forvejen.
De indre overvejelser handlede om en helt saerlig laengsel efter det ubeskrevne blad og den klassiske familierejse. Hun bar paa en romantisk fortraelling om at starte sin helt egen familie fra bunden af med alt, hvad det indebaerer affaelles foerste skridt. Men virkeligheden i et saadant eksperiment boejer ofte de mest faste overbevisninger. Undervejs aendrede hendes syn sig markant, da hun lærte Jesper at kende, og pludselig stod tæt på det menneske, eksperterne havde udvalgt til hende.
Det gik op for hende, at Jesper besad en saerlig evne til at tilsidesaette sine egne behov og vaere der for andre end blot sig selv. Netop den egenskab blev altafgoerende. Da ugens afsnit rullede over skaermen, fik seerne naerbillede af det store oejeblik, hvor Line for foerste gang moedte Jespers oerteaarige soen, Max. Det moede blev startskuddet til en helt ny hverdag, hvor Max hurtigt blev en naturlig og uadskillelig del af den dynamik, de to fandt sammen.
Tiden efter moedet har budt paa en saerlig naerhed. Naar Max har vaeret der, har det udviklet sig til en tryg og genkendelig hverdag med madlavning, braetspil, fodbold og helt nedportaedt ro paa stemningen. For Line har detvaeret afgoerende at maerke, hvordan disse droemme kunne forvandles til levet liv. Ene ting er at goere sig teoretiske tanker paa forhaand noget helt andet ernaar virkeligheden viser sig at vaere endnu bedre, end man nogensinde havde turdet haabe paa.
